Om husene

I den boligsociale helhedsplan har vi ikke bare et men hele tre huse. Husene sikrer nærhed og adgang til fællesskaber og boligsociale aktiviteter for beboerne i alle afdelinger. Husenes placering fremgår af kortet her, og herunder kan man læse mere om de enkelte huse og deres faciliteter. Vi glæder os til at se dig!

Nabohuset

I bunden af Rosenhøj ligger Nabohuset, som er base for den boligsociale indsats i området. Her kan søges råd og vejledning fra de boligsociale medarbejdere, men det er også muligt at benytte husets mange faciliteter som cykelværksted, systue, træningsrum, tøjbytte-central og mødelokaler. Hertil kommer mange aktiviteter, fællesskaber og frivillige som er med til at holde liv i Nabohuset Der er ofte kaffe på kanden, så man kan kigge forbi til en snak eller et frirum.

Vil du høre mere om Nabohuset og muligheder for at have en aktivitet i huset, så kontakt basemedarbejder Trine Elmelund på tlf. 66447407 eller e-mail trinee@aarhusomegn.dk

Basen

Kvartershuset Basen er beliggende centralt i ALBOAs afdeling Søndervangen. Det er et arkitektonisk smukt hus fra 2016, hvor man kan træffe de boligsociale medarbejdere fra mandag til torsdag.

Basen rummer en række aktiviteter, herunder Job- og sundhedsklub, studiecafé, kvindetræning og mange andre initiativer, der understøtter trivsel, læring og fællesskab i området. Rigtig mange af disse aktiviteter er styret af frivillige kræfter fra området.  Huset har et stort aktivitetsrum samt en rummelig sal, der kan anvendes til workshops, fysisk aktivitet eller større arrangementer. 

Er du interesseret i at høre mere om Basen og muligheder for at have en aktivitet i huset, så kontakt boligsocial medarbejder Rebekka Drud Henningsen på tlf. 27616688 eller via mail til rdh@alboa.dk.

Myrhuset

Myrhuset er et aktivitets- og kulturhus, der ligger centralt i Viby ved Ny Vestergårdsparken. Husets mange km fordeler sig på to planer og mange rum, der egner sig til en bred vifte af aktiviteter. Huset har foruden fælleslokaler også krearum, fitnesslokale, køkken, værksted og en fantastisk have. Vi har allerede flere aktiviteter i Myrhuset, her kan nævnes: Onsdagskaffe, Havehold, Seniorfitness, Kvindecafé og Rap Akademiet og endnu flere aktiviteter og fællesskaber er på vej.

Har det vakt din interesse? Kontakt boligsocial medarbejder Uzma Sørensen for yderligere informationer på tlf. 27616613 eller via mail til uls@alboa.dk
For aktiviteter målrettet børn og unge kontakt ungemedarbejder Katrine L. Jensen på tlf. 20530385 eller mail lojka@aarhus.dk