Vi arbejder for at styrke livsmuligheder for beboerne i udvalgte almene boligafdelinger i Viby. Det gør vi ved at tilbyde hjælp til job, uddannelse, udvikling af fællesskaber og meget andet.
© 2025 SammenomViby – Designet af Aveo web&marketing
Payday er et tilbud til unge i alderen 13-17 år. Her kan unge få hjælp til at finde og fastholde et job i fritiden. For de 13-15-årige, der endnu ikke har afsluttet 9. klasse, er der en mere håndholdt lommepengeindsats, hvor de unge kan få små jobs i tilknytning til helhedsplanen. De 15-17-årige, der har afsluttet 9. klasse, kan få hjælp til at finde fritidsjobs. Det er hjælp til ansøgninger og jobåbninger og – hvis nødvendigt – en hånd i ryggen.
Hvis du bor i Viby C, kan du kontakte opsøgende børn- og ungemedarbejder Katrine, hvis du vil vide mere, og bor du i Rosenhøj, Søndervangen eller Kjærslund, er det den boligsociale børn- og ungemedarbejder Sonja, du skal kontakte.
Katrine: 20530385 og lojka@aarhus.dk
Sonja: 66447406 og sonja@aarhusomegn.dk
Er du selv pensionist og vil du gerne være en del af et varmt fællesskab? Så har du faktisk flere muligheder. Vi mødes og spiser noget brød, drikker kaffe, snakker og griner en masse. Det giver en dejlig følelse af naboskab og venskab – og vi har altid plads til én mere. Kom ned og hils på!
Kom og besøg vores systuer i Nabohuset, Rosenhøj 29 og Wivians Systue, Søndervangen 14 (kælderen). Her kan du sysle med diverse kreative aktiviteter og få hjælp hertil, samtidig kan du hygge dig med andre beboere fra lokalområdet. Vi stiller symaskiner og værktøj til rådighed, og du kan få hjælp af Wivian og vores rutinerede ældre kvinder fra Ældresagen. Er du god til at sy og har du lyst til at være frivillig, så ville vi blive meget taknemmelige. Kontakt Den Sociale Vicevært i Nabohuset.
Jobklubben er for dig, som gerne vil finde et arbejde eller i gang med en uddannelse. I Jobklubben kan vi hjælpe dig med at:
Hver anden uge har du også mulighed for at tale med en sundheds- og trivselsmedarbejder hvis du f.eks. har problemer, som begrænser dig i forhold til arbejde. Sundhedsmedarbejderen kan hjælpe med:
– Samtale om hvad der fylder for dig i dit liv – fx kost, overskud i hverdagen, familieliv, rygestop, håndtering af smerter
– Hjælp til at komme i gang med mere bevægelse
– Brobygning til fx Folkesundhed
Så kom endelig forbi og sig hej, også hvis du bare vil drikke en kop kaffe!
17Plus er et lærested, hvor der er fokus på at understøtte unges positive udvikling, fremme uddannelsesmotivation og forebygge sociale problemer. Unge fra 9. klasse og opefter kan komme og få lektiehjælp, uddannelsesvejledning, beskæftigelsesvejledning og rådgivning om sociale forhold.
17Plus ligger på Vestergårdsskolen i 10. klassernes spisesal. Der er åbent tirsdag og torsdag fra
kl. 16-20. Da det er et frivilligt tilbud, kan de unge deltage efter lyst og behov. Tilbuddet om lektiehjælp er gennemgående på alle åbningstidspunkter, mens de andre vejledningstilbud vil være til stede på skift. På udvalgt åbningsdage er der oplæg eller debat om relevante temaer.
Kontakt:
Opsøgende børn- og ungemedarbejder Katrine på tlf. 20530385
Børn og ungemedarbejder Sonja på tlf. 66447406
Børn- og ungeindsatsen dækker over flere ting. Skal du have hjælp til at melde dit barn ind i en fritids- eller ungdomsklub? Skal du have hjælp til at melde dit barn til en fritidsaktivitet? Eller har du som forældre eller barn/ung brug for en snak om, hvad der fylder i forhold til at være barn eller ung? Det kan vi hjælpe med! Vi eksperimenterer også med nye aktiviteter, der tager udgangspunkt i det som efterspørges eller som der viser sig behov for, hvor fællesskabet er i fokus.
Hvis du har et barn, der har ønsker for sin fritid, skal du kontakte vores børn- og ungemedarbejdere.
Hvis du bor i Rosenhøj, Søndervangen eller Kjærslund, skal du kontakte Sonja på tlf. 66447406
Hvis du bor i Vårkjærparken, Stenkildeparken eller Vestergårdsparken skal du kontakte
Katrine på tlf. 20530385
Når man træder ind i Tal-dansk-caféen, kan man dufte kaffe, høre latter og en masse kvinder der snakker: ”Vi glæder os hver gang når vi skal herud” fortæller en af de frivillige fra Dansk Flygtningehjælp.
Tal-dansk-caféen er et tilbud i samarbejde med DRC – Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe i Aarhus og den boligsociale indsats i Viby. Tal-dansk-caféen er et tilbud til alle beboere, som ønsker et rum, hvor de kan øve deres dansk. Det kræver ingen forberedelse eller kvalifikationer, du skal bare møde op.
De frivillige fortæller, at der er en rigtig god og hyggelige stemning, hvor der bliver diskuteret mange forskellige emner.
Tal-dansk-caféen bliver afholdt hver mandag fra kl. 10-12 i Nabohuset nr. 31. Har du spørgsmål kan du kontakte boligsocial beskæftigelsesmedarbejder Trine Lykke Kaiser på tlf. 27 61 66 86
Og ellers er du velkommen til bare at dukke op!
Flere og flere uddanner sig som voksne, fx til social- og sundhedshjælper eller socialrådgiver. Mange læser også Dansk, Engelsk og Matematik som AVU-fag (9. eller 10.klasse) på VUC, mens andre er i gang med at lære dansk I, II eller III på Clavis. På denne baggrund har vi startet Studiecafé for voksne. Hver tirsdag fra 15.30-17.30 kan du således møde Vibeke og Lars m.fl. i Basen. De er erfarne i at give lektiehjælp, og i at skabe en tryg og hyggelig atmosfære. Så du kan roligt komme, også selvom det er længe siden, du har gået i skole.
Studiecaféen er en aktivitet under foreningen Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe i Aarhus. Studiecaféen har til formål at støtte beboere i deres studier gennem hjælp til lektier samt eksamenstræning.
Er du ledig? Er du førtidspensionist? Eller har du bare lyst til at være en del af et fællesskab i dit nærområde? Så kom til Beboercafé i ét af vores tre huse.
Her mødes vi til hyggeligt samvær, en snak om løst og fast og en kop kaffe. Du kan lægge en brik i vores fælles puslespil, tage strikketøjet med eller låne en god bog. Det er helt uforpligtende at deltage, du møder bare op på dagen, hvis du har tid og lyst. Der vil også være mulighed for at tale med de boligsociale medarbejdere.
I Basen er der beboercafé mandage og onsdage kl. 13-15
I Myrhuset er der beboerkaffe onsdage kl. 10-12
I Nabohuset er der åbent alle hverdage mellem kl. 9-15 ca. (fredag 9-14).
Har du spørgsmål eller måske en idé i forhold til Beboercaféen så kontakt os gerne.
Under “kontakt medarbejder” finder du kontaktoplysninger på de tre boligsociale basemedarbejdere.
Vi glæder os til at møde dig!
Livet kan slå knuder for os alle sammen og du kan få brug for hjælp og vejledning for at komme godt videre med dit liv. Vi hjælper på mange forskellige områder, det kan blandt andet være hjælp og kontakt til:
Under kontakt/medarbejdere kan du finde kontaktoplysninger på medarbejdere i Helhedsplanen
I Viby vil du opleve mange forskellige aktiviteter for familier i boligområderne. I et godt samarbejde med beboers gode initiativer, ngo’er som holder til i vores områder og kommunale aktører har vi Familierettede tilbud som du kan få glæde af og tage aktivt del i.
Se vores opslag i de tre huse og tjek vores Facebook, ligesom du selv kan være behjælpelig ved at tage din veninde eller nabo med så alle i boligområdet oplever trygheden i at være en del af fællesskabet.
Vi har grupper for forældre som drøfter generelle emner i familielivet. Her får vi efter jeres ønsker oplæg og foredrag udefra ligesom man som forældre erfaringsudveksler og har gode dialoger.
Fællesskaberne i de forskellige grupper er for mødre, for fædre eller for hele familien.
Vi understøtter familier i området og man kan mødes hos os til individuel vejledning og vi kan også brobygge til anden hjælp. Så kontakt os i forhold til at ansøge fonde, gøre opkald til institution eller skole, læse breve eller tale om børnenes trivsel og måske dilemmaer i netop din familie.
Kontakt familiemedarbejder Anne på tlf. 66447408
Oplever du udfordringer der er svære at takle alene? Oplever du udfordringer med naboskabet? Eller er du bekymret for en nabos trivsel?
De boligsociale viceværter har til opgave at hjælpe til god trivsel for alle beboere. Vi har tavshedspligt og tilbyder en samtale for dig, der har brug for at få vendt et emne med en uvildig person, vi hjælper med mægling mellem naboer og rækker ud til dem, der føler sig ensomme eller slås med nogle af livets udfordringer. Vi kan brobygge til relevante instanser eller til aktiviteter i Helhedsplanens huse.
Kontakt den boligsociale vicevært i enten Nabohuset, Basen eller Myrhuset for en snak. Sammen finder vi en vej.
Vi har mange forskellige beboerdrevne aktiviteter i vores huse, såsom pensionistkaffe, Trivselsagenter, Mandeklubber og kvindeklubber og tøjbyttecentral ”Aladdins Hule” i Nabohuset. I Myrhuset, er der f.eks. seniorfitness, onsdagskaffe, kreaklub for kvinder og fællesspisning for beboere. I Basen findes Mormors Madklub, kvindeklub, Game, Krea-aktiviteter og mange flere. Fælles for de beboerdrevne aktiviteter er, at det er åbne fællesskaber på tværs af etnicitet, som medvirker til en øget sammenhængskraft i området.
De beboerdrevne aktiviteter er en af grundstenene i vores huse og er uundværlige for fællesskabet. Har du en god idé til en beboerdrevet aktivitet, hjælper vi dig gerne med at understøtte og realisere din idé. Kontakt basemedarbejderen i enten Nabohuset, Basen eller Myrhuset.
Har du grønne fingre, nyder du at gå at pusle i haven og se ting gro? Eller savner du et hyggeligt sted at sidde ude i det fri og f.eks. nyde din medbragte mad? Det har du mulighed for både ved Nabohuset og Myrhuset.
Nabohuset tilbyder at du, som beboer kan leje et højbed, hvor du kan dyrke grøntsager eller blomster efter eget ønske og til eget forbrug. Desuden har Nabohuset et dejligt grønt areal, hvor beboere hver år i fællesskab planter blomster, som vi alle kan nyde synet og duften af.
I Myrhusets have kan du indgå i et havefællesskab, hvor man dyrker og passer haven sammen med andre haveentusiaster. Det, der sås og høstes, nydes i fællesskab. Desuden deltager repræsentanter fra havefællesskabet til det årlige ”Åbent Hus”-arrangement med smagsprøver fra haven.
Mandegruppen i Nabohuset er især for mænd, der på grund af fysiske eller psykiske omstændigheder ikke er på arbejdsmarkedet og derfor ønsker et forum at mødes i og danne et socialt netværk med andre fra lokalområdet.
Mandegruppen ledes af Talat Mert i samarbejde med FO Aarhus. Det er gratis at deltage.
Mændene er selv med til at planlægge og stå for deres aktiviteter, som blandt andet er træning, reparation af cykler samt opsætning og pasning af nyttehaverne ved Nabohuset, ligesom der tales om både store og små emner der fylder i livet.
Har du lyst til at blive en del af mandegruppen kan kan du kigge forbi Nabohuset tirsdag og torsdag mellem 10.00-13.00 og få en snak med Talat.
Sundhedsplejens mødregruppe samler mødre fra lokalområdet på tværs af etnicitet 2 gange om ugen: Onsdage og Torsdage fra kl. 10-12.
I gruppen dannes der netværk på tværs af områderne i Viby.
Det er egen sundhedsplejerske som henviser til gruppen.
Gruppen foregår som en almindelig mødregruppe med forskellige relevante emner om familier og børn. 2 gange om året er der COS-P (Cirkel of Security) på programmet – som omhandler den gode forældre.
Der serveres kaffe/the/vand og en bolle.
Sundhedsplejersker som er tilknytte mødregruppen:
Sif – tlf. 51575195
Winnie – tlf. 51575183
Marianne – tlf. 29203981
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.